Pietrabianca fremstilles på Bocca di Lupo af økologisk dyrkede druer fra ejendommes marker i Minervino Murge. Chardonnay druerne høstes i slutningen af august. Den lokale Fiano drue, der udgør 10 % høstes midt september. Chardonnay druerne gæres og lagres på fade af fransk og ungarsk eg for øget dybde og kompleksitet. Fiano druerne gæres ved lave temperaturer på tanke af rustfrit stål for maksimal aroma og friskhed. I januar stikkes vinen sammen, og tappes derefter i marts. Efter 6 måneders lagring på flaske frigives den til salg. Resultatet er i al sin enkelhed Puglias bedste Chardonnay. Farven er lys strågul, duften er intens med aromaer af hvide blomster, fersken og vanilje. Smagen har en eminent kombination af rigdom, kompleksitet og friskhed, der sætter denne vin i en klasse helt for sig selv blandt Puglias hvidvine. Bør sammenlignes med en fin hvid Bourgogne.