Dette er en demoshop for Salecto.dk. Ordrer afgivet igennem denne shop vil ikke blive gennemført.

NOIR TENUTA MAZZOLINO

Ikke på lager

325,00 kr
Produktbeskrivelse

NOIR er absolut blandt de allerbedste italienske Pinot Nero-vine. Ikke mindre end 6 gange har vinen fået maksimale 3 glas i den berømte vinguide Gambero Rosso.  Vinstokkene, der er plantet i 1988 og 2000, vokser i en højde på mellem 180 - 220 meter i Mazzolino-bakkebragene på en undergrund af kridt og lerholdig jord. 

 Druerne håndplukkes og sorteres grundigt, hvorefter den alkoholiske gæring foregår på temperaturregulerede ståltanke, med en kold ”pre-gæring” på op til 5 dage. Derefter trækker vinen i to til tre uger på druernes skin, hvorunder der foretages hyppig "pigéages" og "rémontages". Den malolaktiske gæring og efterfølgende lagring foregår på traditionelle bourgognefade (228 liter) i 12 måneder. Her anvendes altid 30% helt nye fade.

Resultatet er helt enestående. En vin med en dyb, lys rubinrød farve. I næsen finder man den fineste Pinot Nero karakter med en fine kombination af hindbær, granatæble, træ, bark, jord og hvid peber. Aromaen udvikler sig i glasset med krydderier og modne kirsebær.

I smagen kommer der toner af røde bær og en flot blomsteraroma. Som vinen udvikler sig i glasset kommer der noter af kirsebær. En silkeblød og elegant vinoplevelse.