Dette er en demoshop for Salecto.dk. Ordrer afgivet igennem denne shop vil ikke blive gennemført.

COLUMBIA CREST MERLOT

På lager

179,00 kr
Produktbeskrivelse

Grand Estate Merlot Columbia Crest Washington State, USA Washington State – et af verdens bedste vinområder Washington States Columbia Valley regnes blandt de fineste vinområder i verden. The Cascade Mountains skærmer området totalt af for fugtige vestenvinde. Den mægtige Columbia River sikrer rigelige forsyninger af vand. Et langt, lunt efterår, med mere end to timers ekstra sollys pr. dag sammenlignet med Californien, og store spring mellem dag og natte-temperaturer sikrer druerne den langsomme og stabile modning, der giver de fineste aromaer og de bedst balancerede vine. Verdensklasse med andre ord! Columbia Crest Winery De første Columbia Crest vinmarker blev plantet i 1978. Et splinternyt og for 90 % vedkommende underjordisk vineri stod klart til 1982 høsten. Og siden er det gået forrygende stærkt. I 1990 satte Robert Parker Columbia Crest på listen over de 24 bedste producenter i verden når det gælder pris/ kvalitetsforhold. Og siden er det nærmest haglet med priser og fantastiske anmeldelser til Columbia Crest vinene.

I 2000 opnåede Columbia Crest Winery som det eneste US vineri nogensinde at få hele tre vine på Wine Spectators Top 100 liste. Heldigvis er et godt forhold mellem pris og kvalitet forblevet top prioritet for Columbia Crest og Winemaker Doug Gore. Columbia Crest Grand Estates Merlot Grand Estates er en ny serie fra Columbia Crest Wínery, hvor der alene anvendes druer fra udvalgte top vingårde, og hvor den unge vin gennemgår en forlænget maceration (udblødning) på drueskindet, for at sikre maksimal farvedybde, aromatisk styrke og en struktur, der tillader lang lagring. 13 måneders lagring på nye og et år gamle fade har sikret vinen yderligere nuancer og rundhed. Doug Gore valgte at tilsætte 5% Cabernet for at give ekstra struktur og kraft. Et top eksempel på en Washington State Merlot. Rig, kompleks med masser af detaljeret og nuanceret frugt, der giver mindelser om modne brombær, blåbær med et lille strejf af kokos. Smagen er fyldig, rig og solmoden. Perfekt til f.eks. lam, and eller oksekød.