Grand Estates Chardonnay er lavet af Chardonnay (i nogle årgang tilsat en smule Riesling - f.eks. 1% i 2014) hovedsageligt hentet i Yakima AVA, Horse Heaven Hills AVA og Wahluke Slope AVA - alle en del af Columbia Valley.Druerne bliver presset direkte ved ankomsten til kælderen, med hele druer og udsættes for en kold maceration i et par dage i ståltanke, for at opnå maksimum aroma-, og smagsekstrakt inden gæringen. Ca. ¾ af vinen gæres i en kombination af nye og 1-3 år gamle træfade af amerikansk og fransk eg, og for de resterende ¼ af vinen i rustfrie ståltanke. Vinen som gæres på fad gennemgår derefter en malolaktisk gæring og modnes derefter i ni måneder på de samme fade, med ugentlige omrøringer. Resten af vinen modnes i samme periode på ståltanke.