Chateau Ste. Michelle er den førende producent indenfor vin i Washington state og kunne i år 2015 fejre deres 50 års jubilæum. De har derfor udgivet denne limited edition Cabernet Sauvignon. Druerne til vinen stammer fra den østlige del af Washington State fra blandt andet de berømte Cold Creek og Canoe Ridge Estate marker. Cabernet Sauvignon udgør 80 % af vinen. Som bliver suppleret med små mængder af Merlot, Syrah, Malbec, Cabernet Franc og Petit Verdot for at øge kompleksiteten i vinen.
Washington State – et af verdens bedste vinområder Washington States Columbia Valley regnes blandt de fineste vinområder i verden. De første kommercielle tilplantninger blev pioneret i 60’erne af det, der i dag er Château Ste. Michelle og Columbia Crest Winery, og kraftigt ansporet af USA store ønolog, den nu afdøde Andre Tchelistcheff. The Cascade Mountains skærmer området totalt af for fugtige vestenvinde. Den mægtige Columbia River sikrer rigelige forsyninger af vand. Et langt, lunt efterår, med mere end to timers ekstra sollys pr. dagsammenlignet med Californien, og store spring mellem dag og natte temperaturer sikrer druerne den langsomme og stabile modning, der giver de fineste aromaer og de bedst balancerede vine. Verdensklasse med andre ord!