Familien Bonastre ejer 66 hektar jord beplanet med 50& Cabernet Sauvignon, 40% Merlot, 5% Cabernet Franc og 5% Petit Verdot. Den gennemsnitlige alder på vinstokkene er 30 år. Høsten foregår manuelt og så sent som muligt. Vinene lager på barriques fade, der er helt nye for hver ny årgang. Man er ekstremt påpasselige med at udvælge lige præcist den egetype, der passer til den givne årgang. Det har man mere end 50 års erfaring med. 2017 er bemærkelsesværdig med charme og forføriske evner. Der er stor koncentration i aromaer. Flotte smage af modne kirsebær, let røgede noter, blødhed og en meget vedvarende eftersmag.