Cerasuolo d’Abruzzo fra Avegiano-linien hos Bove er et godt eksempel på en prisrimelig lys rosato eller rosé, der er et vidnesbyrd om berettigelsen for denne
vintype. Cerasuolo betyder i grunden ”kirsebærfarve” og henviser til nuancen på den færdige vin, men hos Bove har man i de senere år arbejdet med en kortere
skind-kontakt for at udtrække lidt mindre farve og lave en lidt lettere rosato, dvs trække vintypen mere i retning af en hvidvin, simpelthen for at gøre vinen
mere delikat, yndefuld og appellerende. Her fås et fint præg af rød bærfrugt med en karakteristisk Montepulciano speziatura eller krydring, der er både
sommerlig og mad-egnet.