Farven er rubinrød og i næsen slippes røde kirsebær, tørrede tranebær, sorte teblade, lyserøde peberkorn, violer og lakrids løs på fornemste vis. Munden fortæller om masser af rød frugt, kanel, krydderier, efterårsblade, og skovbund som får selskab af toner af røg i en lang, lang finish. Blændende er næsten for beskedent et ord at hæfte på Old Vines.